KYSTSIKRINGEN ER EN STATSLIG OG KOMMUNAL OPGAVE- UDEN EGENBETALING FOR DE BERØRTE GRUNDEJERE.
IshøjDemokraterne siger nej til bruger- eller egenbetaling for grundejerne i de berørte områder – vi mener at sikringen af Danmarks kyster er en statslig og kommunal opgave.
Omkostningerne til kystsikringen i de 4 kommuner langs Køge Bugt er beregnet til at udgøre i alt kr. 57 millioner. Heraf betaler kystdirektoratet 22.7 millioner. De 4 kommuner skal således deles om at betale de resterende 34,3 millioner, det bliver i en ligelig fordeling kr. 11.433.333 til hver kommune.
Ishøj Kommune har budgetteret med 40. millioner, hvorfor der må forventes et overskud på 28.566.667 kr., altså er der ikke behov for brugerbetaling.
Der har været røster fremme om, at man i de almennyttige boliger ikke mener at skulle bidrage til kystsikringen, at lodsejerne selv må betale for sikring af deres ejendomme.
Til dette synspunkt må vi blot svare: Alle skatteborgere i Ishøj var med til at betale for, at Vejleåparken kom af Ghettolisten! - skulle Vejleåparkens beboere selv have betalt de 17. millioner det kostede Ishøj Kommune?
Borgmesteren har i en udtalelse på Facebook bekræftet, at Socialdemokratiet vil fastholde egenbetaling fra lodsejerne på trods af overskuddet fra budgetlægningen, hvilket pt. er støttet af et flertal i byrådet!
IshøjDemokraterne siger klart og tydeligt NEJ!!
Borgmesteren har endvidere på Facebook forklaret, at der jo også skal bruges penge til modernisering af Strandparken …... her må vi oplyse borgmesteren om, at det er et helt andet budget og man kan ikke bruge penge fra Kystsikringen til modernisering af Strandparken (Strandparken er et privat firma), man må i øvrigt slet ikke bruge overskydende midler fra et projekt til at gennemføre et andet!!
Overskydende midler tilbageføres.